To mænd sigtes for drab efter dødeligt knivstik i Holbæk
En 52-årig mand blev tirsdag fundet hårdt såret af knivstik på en vej i Holbæk. Nogle timer senere døde han på sygehuset. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 52-årig mand blev tirsdag fundet hårdt såret af knivstik på gaden i Holbæk. To mænd er blevet fængslet.
To mænd blev onsdag stillet for en dommer, efter at en 52-årig mand tirsdag døde efter knivstik i Holbæk.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Den 52-årige blev tirsdag formiddag fundet på Lindevej i Holbæk hårdt såret af knivstik. Efterfølgende anholdt politiet tre mænd.
To af dem på 27 og 28 år blev fremstillet i et grundlovsforhør, hvor en dommer valgte, at de skulle varetægtsfængsles frem til foreløbigt 7. juli.
De to mænd sigtes for drab. Ifølge Ekstra Bladet, som var til stede ved retsmødet, nægtede de to sig skyldige. Den ene ville gerne svare på spørgsmål, mens den anden afviste.
Da dommeren valgte at lukke dørene ved retsmødet, holdes det dog hemmeligt, hvad der er blevet forklaret.
Den tredje anholdte mand - på 43 år - er udeblevet fra afsoning, og han går derfor i gang med at afsone tre måneders fængsel i en sag om narko og våben.
Han er også sigtet for drabet, men anklagemyndigheden har ikke vurderet, at der var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.
Den 52-årige mand døde på sygehuset tirsdag klokken 15.07. Manden var blevet stukket flere gange med kniv, og hans liv stod altså ikke til at redde.
Politiet oplyste tirsdag, at man formoder, at der er tale om et "internt opgør". Det menes ikke at være banderelateret.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie