Togdrift til og fra Køge er normal igen efter skibsbrand
Tirsdag opstod der brand i et skib, der ligger i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej. Onsdag morgen er branden slukket. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Togdriften til og fra Køge er normal igen, efter at røg fra en skibsbrand i byens havn hindrede driften.
Onsdag morgen kan man igen tage toget til og fra Køge som normalt, efter at driften af intercitytog og regionaltog er blevet normaliseret i kølvandet på en skibsbrand ud for den sjællandske by.
Det oplyser DSB ifølge TV 2.
DSB oplyser desuden, at S-togene vil begynde at køre normalt igen i løbet af onsdag morgen.
Tirsdag opstod der brand i et skib, der ligger i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej. Skibet er lastet med metal- og plastikaffald.
På grund af politiets arbejde i forbindelse med branden kørte der en periode i løbet af tirsdag eftermiddag og aften ikke tog hverken til eller fra Køge Station og Køge Nord Station.
Som følge af branden drev sundhedsskadelig røg ind over Køge by.
Derfor skulle folk i området holde sig indendørs og lukke vinduer og døre, lød det fra politiet i en beredskabsmeddelelse. Der blev også udsendt sirenevarsel.
Onsdag morgen meddeler Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2, at branden i skibet er slukket, og at borgere kan færdes frit.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie