Togpassagerer mellem Høje Taastrup og København måtte mandag aften væbne sig med tålmodighed.
En personpåkørsel kort før klokken 20.30 gjorde nemlig, at politiet gav DSB ordre til at indstille togtrafikken på strækningen.
Efter halvanden time, hvor passagererne måtte benytte S-tog og bus for at komme uden om den lukkede strækning, gav politiet tilladelse til, at DSB kunne genoptage togdriften.
Ifølge Københavns Vestegns Politi er der efter alt at dømme tale om et selvmord.
- Indtil videre tyder det på, at det er en person, som har lagt sig på skinnerne, fortæller politiets vagtchef Johnny Bonde.
De pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet vil derfor ikke oplyse yderligere om dødsfaldet på nuværende tidspunkt.
I tilfælde af personpåkørsler bliver togtrafikken altid midlertidigt indstillet. Det sker, blandt andet så politiet kan arbejde uforstyrret langs banelegemet med oprydning og sikring af eventuelle spor.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie