Trafikulykke i Nykøbing

To biler stødte ved 12.30-tiden fredag sammen i rundkørslen ved Hotel Falster på Skovalléen i Nykøbing.

Ifølge politiet skete ulykken, da den ene bilist af ukendte årsager påkørte den anden bagfra.

I forbindelse med sammenstødet har en person pådraget sig en flænge i panden, men derudover er der foreløbig ikke meldinger om tilskadekomne.

Ulykken skabte ifølge politiet en del kø på stedet, og politiet opfordrede derfor trafikanterne til at finde alternative ruter. Folketidendes fotograf på stedet oplyser dog, at trafikken gled stort set normalt.

To biler stødte sammen på Skovalléen. En person lettere kvæstet.

Offentliggjort Sidst opdateret