Trafikulykke koster mand livet og kvæster kæreste og to børn
En trafikulykke på Helsingørsvej i Nordsjælland har søndag aften kostet en 59-årig mand livet. En kvinde og to børn er kvæstede og bragt til hospitalet (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox.dk
Colourbox.dk/Free
En lastbil og en personbil kørte søndag aften sammen i Nordsjælland. Den 59-årige fører af personbilen er død.
Føreren af en personbil er søndag aften omkommet efter at være blevet ramt af en lastbil på Helsingørsvej ved Kvistgård i Nordsjælland.
Det oplyser vagtchef Michael From ved Nordsjællands Politi.
Der sad foruden føreren tre personer i bilen. De er kvæstede og bragt til hospitalet. Lastbilchaufføren er ikke kommet noget til, lyder det.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18.54 søndag.
- En lastbil kommer kørende ad Helsingørsvej mod nord. En personbil kommer kørende ad Kongevejen og skal dreje ud på Helsingørsvej, og han overser lastbilen, siger vagtchefen.
Personbilen blev ramt i siden af lastbilen og skubbet omkring 50 meter.
Kort før klokken 1 natten til mandag oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved, at der er tale om to voksne og to børn.
Føreren af bilen, som mistede livet i ulykken, er en 59-årig mand fra Birkerød.
De tre kvæstede er mandens 38-årige kæreste fra Helsingør, mandens 14-årige søn og kvindens 12-årige datter.
Vagtchef Dan Houtved kan ikke på nuværende tidspunkt give flere detaljer om deres tilstand.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie