Tre er fængslet for knivstikkeri i Taastrup - vidner søges fortsat
Københavns Vestegns Politi fik torsdag klokken 18.30 en anmeldelse om knivstikkeri i Taastrup. Fire personer er anholdt. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Flere af de involverede i knivstikkeri i Taastrup er involveret i kriminelt miljø, lyder politiets vurdering.
Efter et farligt overfald med kniv i Taastrup har en dommer fredag eftermiddag besluttet at varetægtsfængsle tre unge mistænkte i sagen.
I alt fire unge i alderen mellem 15 og 19 år sigtes af politiet i sagen, og den fjerde har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.
Det oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi om udfaldet af et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.
- Efterforskningen er stadig i en tidlig fase, men vores vurdering er, at flere af de involverede har tilknytning til kriminelle miljøer, har vicepolitiinspektør Charlotte Skovby udtalt i en pressemeddelelse.
Overfaldet fandt sted kort før klokken 18.30 på Gadehavegårdsvej i Taastrup.
To unge blev fundet hårdt sårede på stedet og kørt til hospitalet. Umiddelbart blev de af politiet meldt i kritisk tilstand.
Fredag formiddag rykkede politiet ud med en såkaldt mobil politistation. Formålet med det er at genetablere trygheden i området.
Der vil også være øget patruljering i området de kommende døgn.
- Vi opfordrer vidner, der har set noget i forbindelse med slagsmålet, til at kontakte os, udtalte vicepolitiinspektøren i en pressemeddelelse.
Fredag eftermiddag siger vagtchefen, at man fortsat er meget interesseret i at høre fra vidner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie