Tre omkom under sejltur i Grønland - dreng slog alarm
To mænd og en kvinde faldt i vandet, da deres jolle sejlede på skær eller en isskosse nord for Ilulissat.
Tre personer har mistet livet, efter at de fredag faldt i vandet i Grønland. De tre havde sammen med en dreng været ude at sejle i en jolle nord for Ilulissat, der ligger i det vestlige Grønland.
Det var den 13-årige dreng, der havde tilkaldt hjælp og fortalt, at han havde sejlet med tre andre.
Det oplyser politiet i Grønland tidligt lørdag aften.
Nødopkaldet fra drengen kom fredag klokken 13.02. Her fortalte han, at båden var sejlet på skær eller en isskosse, og at motoren ikke kunne starte.
En eftersøgning blev sat i gang, og klokken 16.22 blev drengen fundet af en båd fra Ilulissat.
Han fortalte, at han havde sejlet med tre andre - to mænd og en kvinde - som var faldet i vandet.
Det var, da jollen var sejlet på skær eller en isskosse, at de tre voksne faldt i vandet. Siden da havde drengen ikke set dem.
Senere fredag aften blev en mand og kvinde fundet i vandet omkring ulykkesstedet. De var begge omkommet.
Eftersøgningen af den sidste mand forsatte indtil fredag midnat uden held. Politiet indstillede derefter eftersøgningen, da det formodes, at han er også er omkommet.
Politiet ønsker lørdag aften ikke at oplyse, hvilken relation drengen og de tre voksne havde.
De pårørende til de tre personer er blevet underrettet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie