Tre rumænske tricktyve dømt

To mænd og en kvinde fra Rumænien er blevet fundet skyldige og dømt for tricktyverier i Nykøbing og Gedser.
 
Ved Retten i Nykøbing blev de tre i formiddags idømt hver 60 dages fængsel. Desuden skal de efter endt afsoning udvides og må ikke vise i Danmark igen i de næste seks år.
Alle tre modtog deres domme.
 
Tricktyverierne fandt sted 3. juni. Først var trekløveret i Føtex, hvor kvinden ville stjæle 50 stk. foundation og noget undertøj. Men hun opgav, fordi en ekspedient blev opmærksom på hende.
 
Senere var de tre og andre udlændinge i Matas på Torvet i Nykøbing, hvor der blev stjålet 43 stk. foundation. Kvinden og den ene af mændene var med inde i forretningen.
 
Endelig har kvinden erkendt, at  hun stjal to ure hos urmageren i Gedser. Her var den ene af mændene med inde.
 
Bilen, som de tre kørte i, blev standset ved Travbanen ved Nykøbing, og de blev anholdt og varetægtsfængslet.

To mænd og en kvinde fra Rumænien er blevet fundet skyldige og dømt for tricktyverier i Nykøbing og Gedser.

Offentliggjort Sidst opdateret