Tre slag i nattelivet udløser samfundstjeneste i Højesteret
Landsret idømte en mand fængselsstraf for vold mod to kvinder på natklub. Men Højesteret mener noget andet.
En mand i 30'erne slipper for at afsone en straf på 60 dages fængsel, som han var blevet idømt i Østre Landsret for at have uddelt tre slag mod to kvinder på en natklub i København.
Manden ankede dommen til Højesteret, som onsdag har afgjort, at 80 timers ulønnet samfundstjeneste er en passende straf.
Det sker på baggrund af, at reglerne om samfundstjeneste blev ændret sidste år. Det skriver Højesteret i dommen. Formålet med lovændringen er, at flere idømmes samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf.
Domstolene skal især overveje samfundstjeneste, hvis den tiltalte ellers er ustraffet, og hvis kriminaliteten ikke er organiseret eller banderelateret.
De slag, som den dømte mand gav de to kvinder på natklubben, hører ind under betegnelsen simpel vold. Og visse sager om netop simpel vold vil ifølge lovændringen være omfattet af den udvidede brug af samfundstjeneste.
Episoden på natklubben X Club fandt sted 12. januar 2014 omkring klokken 02.30.
Manden, som på det tidspunkt var 34 år, gav en kvinde et knytnæveslag i ansigtet efter at have været oppe at toppes med hende.
Umiddelbart derefter tildelte han kvindens veninde to slag i ansigtet, da hun henvendte sig til ham.
I byretten, hvor han blev idømt 30 dages betinget fængsel, forklarede manden, at han handlede i nødværge.
Højesteret mener, at landsrettens afgørelse om at idømme manden 60 dages fængsel er passende.
Dog gør Højesteret straffen betinget. Det vil sige, at fængselsstraffen bortfalder på den betingelse, at manden altså udfører 80 timers samfundstjeneste inden for seks måneder.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie