Tre tæskehold-mistænkte varetægtsfængslet i fire uger
Politiet sigter tre mænd for forsøg på manddrab i forbindelse med et voldsomt overfald på 51-årig fra Nimtofte
Tre mænd på henholdsvis 47, 40 og 22 år, der er sigtet for forsøg på manddrab, er efter et retsmøde ved Retten i Randers blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Randers Niels Bugge til Ritzau.
Politiet mistænker mændene for at have opsøgt en 51-årig mand torsdag i sit hjem i Nimtofte, der ligger omkring 40 kilometer nordøst for Aarhus, og overfaldet ham med forskellige slagvåben.
Overfaldet var meget voldsomt, og manden fik adskillige kvæstelser på kroppen og i ansigtet. Han er ifølge politiet indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor han meldes uden for livsfare.
Overfaldet skyldes angiveligt interne stridigheder, men af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke uddybe, hvad stridighederne helt præcis dækker over.
- Én siger et, og en anden siger noget andet. Det vi har nu, vil vi gerne holde for os selv indtil videre, siger Niels Bugge.
Retsmødet i Randers blev holdt for lukkede døre.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie