En 62-årig mand fra Stubbekøbing gjorde ved 10-tiden søndag formiddag et mystisk og lidt uhyggeligt fund i vandkanten ved Grønsund for enden af Gl. Færgevej ved Stubbekøbing.
Her lå der tre urner, der angiveligt stammer fra Glostrup Kapel. Tom Ahlqvist fra lokalpolitiet i Nykøbing fortæller, at to af de tre urner stadig var plomberede, mens den tredje var brudt op. På den ene af de tre urner stod den afdødes navn stadig på. Det fremgik også af urnerne, at de stamemr fra Glostrup Kapel.
Kirkegårdsleder ved Glostrup Kirke, Jesper Larsen, er overrasket over fundet. Han havde ikke hørt om sagen, før folketidende.dk kontaktede ham.
- Mig bekendt står vi ikke og mangler tre urner. Det er ikke noget, jeg har hørt om, men urnerne kan jo være blevet stjålet fra nogle andre end os. Men det virker underligt, siger han.
Han har svært ved at komme med en forklaring på, hvordan de tre urner fra Storkøbenhavn er havnet i vandkanten på Nordøstfalster.
- Det lyder ikke så spændende. Måske er urnerne blevet udleveret til nogen, som har skullet sprede de afdødes aske over havet, men som måske har misforstået det. Når folk får udleveret en urne for at sprede asken, så skriver de under på, at de vil gøre det, men der er som sådan ikke nogen, der tjekker, om det også er sket, fortæller han.
Urnerne opbevares foreløbig hos på politistationen i Nykøbing som hittegods.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie