Tyve går efter fladskærme

Fra et tidspunkt fra mandag klokken 10 til torsdag klokken 19.45 har en tyv brudt ind i et hus på Pandebjergvej i Nykøbing. Der er stjålet en bærbar computer  og to fladskærme.

Fra et hus på Hasseløvej i Hasselø Plantage har tyve stjålet et 52 tommer Phillips fladskærms-tv og en Nintendo Wii. Tyvene har aflistet en rude på et tidspunkt i løbet af torsdagen fra først på eftermiddagen til sidst på aftenen.

På Kaninstien i Marielyst er der i perioden anden januar til 21. januar begået indbrud. Indbruddet er sket via et værelsesvindue og der er stjålet et 32 tommers fladskærms fjernsyn.
 
På Ternevej i idestrup er der torsdag fra tidlig morgen til midt på formiddagen begået indbrud i et fritidshus. Et vindue er brudt op og en fladskærm fjernet.

Offentliggjort Sidst opdateret