Tyve stjal cykel til 110.000 kroner

En 32-årig mand bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Roskilde efter et ikke helt almindeligt cykeltyveri i Holbæk.

Her brød flere tyve søndag morgen ind i Holbæk Cykelcenter på Stenhusvej og stjal en cykel til en værdi af 110.000 kroner.

- Det kan være et bestillingstyveri, siger vagtchef Allan Kronvold i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet blev alarmeret til gerningsstedet og kunne senere anholde den 32-årige mand. Men de øvrige tyve og ikke mindst den dyre cykel er indtil videre i udbrud fra forfølgerne.

/ritzau/

Flere tyve brød søndag morgen ind i Holbæk Cykelcenter og stjal en cykel til 110.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret