Uenighed om betaling af e-cigaretter førte til knivstik
En 19-årig fremstilles onsdag i grundlovsforhør i Retten i Holbæk. Han er sigtet for grov vold mod en 20-årig.
Handel med e-cigaretter i den nordvestsjællandske by Mørkøv førte tirsdag aften til et knivstikkeri.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
En 20-årig mand blev ifølge politiet stukket to gange med kniv.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 20-årige ikke har været i livsfare som følge af hændelsen, men at han er blevet behandlet på hospitalet.
Da politiet fik anmeldelse om knivstikkeriet, kørte det til gerningsstedet og afsøgte blandt andet et tog, der holdt på Mørkøv Station.
Politiets efterforskning førte frem til, at en 19-årig blev anholdt natten til onsdag. Han er sigtet for grov vold.
Han fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 09 i Retten i Holbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie