Uheld på Sydlolland: Mand fik træ ned over sig
Heldigvis slap manden med mindre skrammer. Foto: Lars Dalsig
Foto: Lars Dalsig
En mand, der skulle fælde et træ, var uheldig i processen.
En mand havde besluttet sig for at bruge sin lørdag med at fælde et træ på en ejendom ved Gloslunde Strandvej, der ligger mellem Dannemare og Hummingen på Sydlolland.
Desværre gik mandens forehavende ikke helt som planlagt. For i forbindelse med træfældningen var manden uheldig, og træet landede ovenpå ham.
Det bekræfter både indsatsleder Anders W. Andersen og vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Nicolaj Lynge.
- Manden skulle fælde et træ, som så var faldet den forkerte vej ned over ham og havde ramt hans fod, fortæller den vagthavende.
Heldigvis viste det sig, at meldingen om, at manden var fanget under et træ, ikke helt holdt stik.
For det lykkedes ved egen kraft for manden at komme fri fra træet, inden hverken politi eller brandvæsen var nået frem til stedet. Så begge kunne forlade stedet uden at "have været i aktion", mens manden blev tilset af en ambulance for mindre skader på foden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie