Ulykke lukkede for trafik over Øresundsbroen
To personbiler er angiveligt stødt sammen i retning mod Danmark på Øresundsbroen (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Mindst to personbiler stødt sammen i retning fra Sverige mod Danmark. 15.30 er broen igen åben for trafik.
Øresundsbroen var torsdag eftermiddag kortvarigt lukket for trafik i begge retninger.
Årsagen var en færdselsulykke i retning mod Danmark, oplyser Vejdirektoratet.
Lukningen blev sat i værk cirka klokken 14.35.
Lidt efter klokken 15 blev der atter åbnet for trafik fra Danmark mod Sverige, og cirka 15.30 blev broen åbnet for trafik i den modgående retning også.
Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.
Der blev i første omgang meldt om et sammenstød mellem to biler, der kørte i retning mod Danmark.
Ifølge avisen Sydsvenskan fortæller redningstjenesten i Sverige, at der var tale om fire biler, som var stødt sammen.
Avisen skriver, at ulykken skete et par hundrede meter før de første pyloner på broen.
Der var politi, ambulance og brandbiler til stede.
Der er dog ifølge Sydsvenskan ingen personer, der er blevet sendt på hospitalet med ambulance.
Redningstjenesten i Sverige rapporterer kun om en kvinde, der har slået læben i sammenstødet.
I Københavns Politi oplyser vagtchefen, at danske politifolk assisterer deres svenske kolleger i forbindelse med hændelsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie