Ung kvinde på cykel svært kvæstet ved DTU
En ung kvinde på cykel er tirsdag kommet meget slemt til skade i en trafikulykke i Lyngby, der ligger lige nord for København. Hun behandles nu på Rigshospitalets Traumecenter, oplyser Nordsjællands Politi.
Den unge kvinde, som er i starten af 20'erne og norsk statsborger, har ifølge politiet pådraget sig hovedskader efter et sammenstød med en kørende bil.
Hendes tilstand beskrives som "meget kritisk" efter trafikulykken, der fandt sted tirsdag formiddag kort før klokken 10 ved Akademivej og Lundtoftegårdsvej, hvor Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ligger.
Personbilen og den cyklende kvinde kørte i samme retning, og ifølge politiet kan noget tyde på, at hun har foretaget et venstresving ud foran bilen.
Men ulykken skal nu undersøges nærmere, så man kan fastslå hændelsesforløbet med sikkerhed, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie