Ung mand blev holdt fanget i bagagerum i flere timer
"Interne stridigheder" var angiveligt grunden til, at en 23-årig mand blev holdt fanget i bagagerum. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
To mænd er sigtet for at have overfaldet en 23-årig. Offeret blev holdt fanget i et bagagerum i 2,5 timer.
En 23-årig mand blev tirsdag aften holdt fanget i flere timer af to jævnaldrende mænd, som smed ham ind i et bagagerum.
Fredag eftermiddag har en dommer ved Retten i Hillerød besluttet at fængsle de to mistænkte i foreløbigt 26 dage.
De to anholdte er 22 og 23 år. Ifølge politiet overfaldt de offeret ved en tankstation i Allerød og smed ham ind i bagagerummet på en bil. Herefter kørte de rundt med ham i vognen.
Ifølge sigtelsen foregik frihedsberøvelsen i tidsrummet fra klokken 21 til 23.30.
Hos Nordsjællands Politi oplyser politikommissær Henrik Gunst, at overfaldet tilsyneladende bunder i "interne stridigheder". Umiddelbart tyder intet på, at opgøret er banderelateret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie