Ung mand overfaldet med kniv under røveri
En person er mandag blevet såret af knivstik på Sjællandsgade på Nørrebro. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 23-årig mand er anholdt for overfald og røveri på Nørrebro i København. Medgerningsmand er på fri fod.
En 27-årig mand er mandag eftermiddag blevet overfaldet i Sjællandsgade på Nørrebro i København.
Her blev han stukket med kniv flere steder på kroppen.
Offeret er dog uden for livsfare, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen.
- Det viser sig, at der er tale om et røveri, siger han.
Ifølge politiet blev overfaldet begået af to mænd.
Den ene formodede gerningsmand - en mand på 23 år - er anholdt og vil blive sigtet for røveri og kvalificeret vold.
Politiet arbejder ikke ud fra, at knivstikkeriet skulle være banderelateret.
- Vi leder desuden efter en medgerningsmand, som slap afsted med udbyttet, siger Kenneth Jensen.
Klokken 01.00 havde politiet stadig ikke fundet personen.
Politiet vil ikke løfte sløret for, hvad udbyttet består i.
Politiet rykkede ud til Stevnsgade, der er en sidegade til Sjællandsgade, kort før klokken 17. Det var herfra, der blev slået alarm.
På Stevnsgade fandt politiet offeret. Efterfølgende blev den ene af de formodede gerningsmænd pågrebet.
- Den mistænkte er også kommet til skade, men er uden for livsfare. Han har fået en skade i hovedet - formentlig i forbindelse med et fald, da der opstod tumult mellem de to mænd, siger Kenneth Jensen om den anholdte.
Den 23-årige har mandag aften fået behandling på hospitalet og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København tirsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie