Ung mand varetægtsfængslet for skyderi i Ishøj
Der blev afgivet mellem seks og otte skud mod og fra en grå Mercedes i Ishøj, siger politiet.
Efter et skyderi i Ishøj tirsdag aften har politiet anholdt en 19-årig mand. Han sigtes for forsøg på manddrab, oplyser politiet.
På Vejlebrovej blev der affyret skudt mod en grå Mercedes, og en eller flere personer i biler skød tilbage. I alt blev der afgivet mellem seks og otte skud, oplyser Københavns Vestegns Politi.
I et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blev den sigtede onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger.
Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst detaljer fra retsmødet. Men den 19-årige kærede fængslingen til Østre Landsret.
Politiet leder fortsat efter andre, der formodes at have været indblandet.
- Derfor hører vi meget gerne fra vidner til skyderiet, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose i en pressemeddelelse.
Skyderiet fandt sted cirka klokken 18.30. To biler - en sort og en rød - kørte med høj fart væk fra stedet.
Foreløbig tror politiet, at skudvekslingen drejer sig om et opgør mellem "lokale kriminelle".
I øvrigt ser politiet ingen forbindelse mellem skuddene på Vejlebrovej i Ishøj og skuddene mod en lejlighed i Avedøre natten til tirsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned