Unge blev slået og sparket foran værtshus i Kolding
To unge fra Kolding er blevet sigtet og varetægtsfængslet i en sag om grov vold, der gik ud over to andre unge fra Odense og Aalborg. Ofrene blev slået og sparket, og det fortsatte, mens de lå ned på fortovet. Politiet leder efter en tredje mistænkt i sagen. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To mænd er anholdt og sigtet for grov vold. Politiet leder efter en tredje mistænkt.
To unge mænd fra Kolding er blevet anholdt og sigtet for grov vold uden for et værtshus i Kolding natten til fredag. Politiet leder efter en tredje mistænkt i sagen.
De to anholdte er 20 og 21 år.
I et grundlovsforhør lørdag krævede anklagemyndigheden dem varetægtsfængslet, og en dommer besluttede at fængsle dem i 14 dage, oplyser vagtchef Arno Rindahl Petersen, Sydøstjyllands Politi.
Der er ikke oplysninger om, hvordan de to unge forholder sig til sigtelsen.
Overfaldet skete foran et værtshus i Jernbanegade i Kolding fredag kort før klokken fire.
Her blev to unge fra Odense og Aalborg slået, sparket og trampet på, mens de lå på fortovet.
- Ifølge sigtelsen fik de adskillige knytnæveslag i ansigtet, og de blev sparket på kroppen og i hovedet, også efter at de var faldet om og lå på jorden, siger Arno Rindahl Petersen.
Ofrene er henholdsvis 24 og 25 år.
De har ikke været i livsfare. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt nogle af deres sår vil give dem varige mén.
Det står heller ikke klart, hvad motivet til overfaldet var.
- Der er tilsyneladende ikke tale om en dybereliggende konflikt, men sandsynligvis om et skænderi, der har udviklet sig i fuldskab, siger vagtchefen.
Ved hjælp af videoovervågning på stedet har politiet fundet frem til to af i alt tre mistænkte gerningsmænd. De blev anholdt fredag morgen og stilles lørdag for en dommer med krav om varetægtsfængsling.
Politiet ved, hvem der tredje mistænkte gerningsmand er. Vagtchefen venter, at det kun er et spørgsmål om tid, før også han bliver anholdt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie