En 19-årig mand blev tidligt søndag udsat for en langvarig mishandling i sin etværelses lejlighed på Sirgræsvej på Amager.
Den unge mand blev af tre bekendte slået og pint med både en kniv og en glødende cigaret.
- Mishandlingen er ekstremt grov og stod på i fire-fem timer, hvor de blandt andet pinte ham mange gange med mindre stik fra en steakkniv og slukkede en cigaret i øret på ham, siger vicepolitikommissær Steen Mikkelsen ved Københavns Politi.
Efter de mange timers fangenskab i eget hjem lykkedes det til sidst den 19-årige at slippe ud på gaden, hvor han fik hjælp fra en borger, der ringede til politiet.
Den stærkt forkomne og blødende mand blev hurtigt bragt til Rigshospitalet, hvor han fortsat er indlagt til behandling.
I mellemtiden gik politiet på jagt efter de tre unge mænd på 16, 18 og 20 år, der menes at stå bag torturen.
Ordensmagtens klapjagt fik senere søndag de to yngste til at melde sig selv, mens den 20-årige endnu er på fri fod.
- Det er endnu ikke afklaret, hvad grunden er til overfaldet, men tilsyneladende er det en banal hændelse, hvor de beskylder ham for at have sladret om nogen til nogen andre på en skole, siger Steen Mikkelsen.
De to anholdte er nu varetægtsfængslet i hver 10 dage - den 16-årige på en institution for unge under 18 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie