Væltet træ lukkede vej

Foto: Poul Hansen

Hjemtrafikken søndag fra Knuthenborg blev generet af væltet træ.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag eftermiddag, lige som de fleste af Knuthenborgs gæster var ved at forlade parken efter en lang dag med oplevelser, væltede et af de store træer i Merret skov ned over kørebanen på den travle hjemtursvej, Skibevej.

Ingen biler blev ramt, men indsatslederen fra Lolland-Falster Brandvæsen valgte at spærre vejen, så brandfolkene kunne få skåret træet op og gjort den farbar igen. Det gav lidt øffen i gelederne blandt de trætte bilister, der måtte vente på at komme videre. Men efter en halv time var der ryddet, og alle kunne komme hjem.

Hvad der fik træet til at opgive ævred, vides ikke.

Fra politiets side blev der udsendt en trafikmelding via P4 trafik.