OPDATERET: Højbroen på Farøbroerne er nu delvist genåbnet efter brand mandag formiddag. Spor spærret og vejreparationer de næste par dage.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
En lastbil brød kort efter klokken 10 mandag i brand på Sydmotorvejen i nordgående retning på Farøbroernes højbro.
Kort efter klokken 10.45 oplyser politiets vagtchef, at branden nu er slukket, men der går endnu noget tid med at få ryddet op på stedet.
Klokken cirka 12.50 oplyser politiet, at der nu er åbnet for trafik i den ene vognbane i nordgående retning.
Branden var så voldsom, at lastbilens førerhus udbrændte, oplyser brandinspektør Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Heldigvis kom ingen personer noget til. Det var chaufføren selv, der opdagede branden og derefter fik kørt lastbilen så langt ind til siden, som det nu er muligt på Farøbroen.
Annonce
Årsagen til branden kendes ikke med sikkerhed, men ilden er formentlig opstået omkring lastbilens motor.
De bilister, der blev fanget mellem frakørsel 43 og brandstedet vil nu blive ledt forsigtigt udenom, så de kan fortsætte deres kørsel nordpå, oplyser politiets vagtchef mandag.
Der er tale om en dansk lastbil, og man havde rekvireret SOS Dansk Autohjælp til at bugsere den væk.
Branden har givet skader på asfalten, og ifølge Vejdirektoratet vil vejarbejdet i det højre spor i nordgående retning være færdig i denne uge, hvis vejret tillader det. Reparationen omfatter nyt slidlag, forstærkning af autoværn og kontrol af broens konstruktion..
En af vores læsere har sendt os denne korte video af den brændende lastbil:
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie