Dårligt vejr kan have været en del af årsagen til flystyrtet 2. påskedag syd for Sæby, hvor et nordjysk direktørpar blev dræbt og to døtre blev alvorligt såret.
- Vi kan ikke udelukke, at vejret har spillet en rolle, men der går en til to uger, før vi kan sige mere. Vi er færdige med undersøgelserne på ulykkesstedet, men flere vragdele skal undersøges nærmere, og vi mangler at indsamle data fra radarer, data fra DMI og data om pilotens kommunikation. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om årsagen, det ville være ren gætværk, siger luftfartshavariinspektør Jørn Asmussen til Ritzau.
De dræbte er direktøren for byggefirmaet Dansk Nybyg i Hjørring, Niels Birch Nielsen, og hans hustru, Bente.
Parret var sammen med to døtre på 17 og 25 år på vej hjem fra et sommerhusophold på Læsø, da deres firepersoners sportsfly af typen Piper Cherokee Warrior PA 28-151 styrtede ned mandag formiddag. De to døtre overlevede flystyrtet, men er begge hårdt kvæstet.
Mandag aften oplyser Nordjyllands Politi, at døtrenes tilstand er uændret.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie