Vekselfirma får millionbøde for blindt øje
1,76 millioner kroner i bøde for at vende det blinde øje til store transaktioner, der dermed kunne være udbytte fra kriminalitet eller finansieret terrorisme.
Sådan lyder dommen over en direktør i et vekselbureau ved Københavns Byret mandag, fordi direktøren burde have fortalt politiet om overførslerne og selv undersøgt dem.
Hvis direktøren ikke betaler bøden, skal han 60 dage i fængsel. Samtidig er han dømt til at betale sagens omkostninger, oplyser byretten.
I løbet af en måneds tid sidste efterår håndterede bureauet i alt 24 transaktioner med ét bestemt anpartsselskab. I alt blev der overført 9,4 millioner kroner.
Reglerne stiller krav om, at firmaer, der tager sig af pengeoverførsler, skal kontrollere deres kunder.
Men det er altså ikke sket, lyder dommen.
Loven skal forhindre, at udbytte fra kriminalitet bliver hvidvasket, og at terrorisme bliver finansieret på en diskret facon.
For eksempel burde direktøren for bureauet, der ligger på Nørrebro, have undersøgt formålet med de mange transaktioner, lyder rettens vurdering. Det påstås også, at chefen burde have givet besked til politiet om de i alt 9,4 millioner kroner.
I øvrigt har byretten i september afsagt dom i en anden sag om sjusk med den kontrol, der skal hindre hvidvask og finansiering af terror.
Her blev rabat- og kreditkortfirmaet Veko a.m.b.a. idømt en bøde på to millioner kroner.
Firmaet svigtede ved ikke at arrangere en tilstrækkelig kontrol med overførslerne, og der var heller ikke lavet interne regler om kontrollen, har byretten slået fast.
Veko har dog anket afgørelsen til Østre Landsret.
Tidligere har en udenlandsk bankfilial i Danmark accepteret et bødeforelæg på 3,7 millioner kroner for ikke at leve op til reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie