Nordjyllands Politi har anhold to unge mænd efter et røveriforsøg mod en Nærkøb på Godthåbsvej i den nordjyske by Svenstrup.
Omkring klokken 19.00 mandag aften kommer en mand ind i butikken, hvor han forsøger at true sig til pengene i kassen.
Men røverens medbragte "pistol" ender med at ødelægge det for ham, fortæller vagtchef ved Nordjyllands politi, Åge Pedersen.
- Der indfinder sig en gerningsmand med en pistollignende genstand, som han truer ekspedienten med, siger vagtchefen.
- Men så kommer der et vidne op nede fra kælderen, og han siger til ham banditten; "Det der er ikke en rigtig pistol", og det får også ekspedienten til at få blod på tanden, så han griber fat i armen på gerningsmanden, siger Åge Pedersen.
Røveren har dog held med at vriste sig fri, og han flygter ud ad butikken og springer ind i en bil, hvor en medgerningsmand venter på ham. De to kører efterfølgende fra stedet.
Men røverne, den ene 19 år gammel og den anden 23 år gammel, når ikke at være på flugt længe.
Omkring klokken 20.30 finder og stopper politiet flugtbilen, hvor de to sidder i, og de bliver begge anholdt.
De to unge mænd skal formentlig fremstilles tirsdag, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie