Vrede i trafikken: Kvinde fik lussing og blev revet i håret

Foto: Arkivfoto

En kvinde blev vred på en anden kvinde efter en episode i trafikken på Lolland onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 52-årig kvinde blev onsdag formiddag sigtet for vold efter en episode i Maribo.

Ifølge politiets døgnrapport følte den 52-årige sig tilsyneladende provokeret af en anden kvinde i forbindelse med en situation i trafikken.

Da de efterfølgende begge holdt ind på en parkeringsplads et ikke nærmere angivet sted i Maribo, gav den 52-årige ifølge politiets døgnrapport den anden kvinde en lussing og rev hende i håret.

Episoden blev ifølge politiet bekræftet af flere vidner på stedet.