Yngre kvinde omkommet i drukneulykke i Holbæk
En yngre kvinde blev søndag morgen fundet livløs i havnebassinet i Holbæk. Hun blev erklæret død kort efter ankomsten til sygehuset. Politiet arbejder ved middagstid stadig på at finde ud af, hvem hun er. (Arkivfoto). Foto: Colourbox/Free
Colourbox/Free
Søndag morgen blev en yngre kvinde fundet livløs i havnebassin. Hun døde kort efter ankomsten til sygehuset.
En yngre kvinde, der søndag morgen blev fundet livløs i havnebassinet i Holbæk, er afgået ved døden.
Kvinden blev bragt til Holbæk Sygehus, men her blev hun erklæret død kort efter ankomsten, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Kort før middag er kvinden, der ifølge politiet er afrikansk af udseende, endnu ikke identificeret. Det har derfor ikke været muligt at underrette de pårørende.
Politiets vagtchef Michael Sehested fortæller til sn.dk, at politiet blandt andet er ved at se på videoovervågning fra området ved Holbæk Havn i forsøget på at identificere kvinden samt få et overblik over, hvordan hun endte i vandet.
Der ligger en natklub tæt på havnebassinet, og ifølge vagtchefen indgår det i politiets undersøgelser, om hun har været der i løbet af natten.
Kvinden blev reddet op af vandet af brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen, som også står for redningsopgaver i havnebassinet. Brandvæsnet blev alarmeret om drukneulykken klokken 09.01, skriver sn.dk.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie