Yngre mand kræves fængslet for at skyde 24-årig i maven
Anklagemyndigheden vil torsdag bede en dommer om at varetægtsfængsle en 23-årig mand efter skyderi i Taastrup.
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 23-årig mand i forbindelse med en skudepisode onsdag aften.
Her blev en 24-årig mand fra Birkerød ramt af et skud i maven ved Taastrupgaardsvej i Taastrup. Hans tilstand var alvorlig, men torsdag morgen blev han erklæret uden for livsfare.
Den anholdte i sagen fremstilles torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling.
- Vi formoder, at han har noget med skyderiet at gøre, siger efterforskningsleder Søren Enevoldsen.
Inden grundlovsforhøret ønsker han ikke at komme med uddybende kommentarer. Dog er den umiddelbare vurdering, at motivet ikke skal findes i en konflikt i bandemiljøet.
- Vi efterforsker episoden bredt, men indtil videre tyder intet på, at episoden er banderelateret, siger efterforskningslederen.
Det er ikke oplyst, præcist hvornår skudepisoden fandt sted. Men kort efter klokken 18.30 blev den 24-årige indlagt på Glostrup Hospital. Mindre end en halv time senere blev den 23-årige anholdt.
Københavns Vestegns Politi hører gerne fra eventuelle vidner, som måtte have oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie