Guldborgsund

Hændelsen skulle være sket her på byggepladsen ved sygehuset i Nykøbing. Privatfoto

Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet

Politi og ambulance rykkede ud til byggepladsen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag eftermiddag rykkede politi og ambulance ud til sygehuset i Nykøbing.

Nærmere bestemt rykkede man ud til en hændelse på byggepladsen på hjørnet af Fjordvej og Hospitalsvej tæt på indgangen til sygehuset ved 14-tiden.

Folketidende erfarer, at en person er kommet til skade på byggepladsen.

Region Sjællands presseafdeling bekræfter, at der har været en hændelse, som man kalder et "sygdomstilfælde". Presseafdelingen oplyser også, at personen blev kørt hen til hospitalet som følge af hændelsen.

Region Sjælland ønsker ikke at oplyse, hvad der konkret er sket, eller hvem der er kommet til skade, men afviser, at der skulle være tale om en decideret arbejdsulykke.