Ingen personer kom fysisk til skade, men tre beboere måtte vækkes og evakueres, da der natten til tirsdag udbrød brand i en udendørs skraldespand i boligområdet Dampmølleparken i Maribo.
Der blev slået alarm klokken 3, og ifølge indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen lød den første melding på, at der var ild i en skraldespand, som stod tæt op ad en bygning.
Det var for så også rigtigt, men da brandvæsnet ankom, havde ilden allerede spredt sig til bygningen, som er en slags skur med blandt andet depotrum.
- Det var fuldstændig overtændt, da vi landede, og der stod stikflammer op af en boligblok med fire lejligheder tæt ved. Nogle af ruderne var revnet på grund af strålevarme, så vi besluttede at evakuere tre af de fire borgere til et fælleslokale, de har derovre, fortæller Bo Christensen.
Det lykkedes heldigvis brandfolkene at forhindre større brandskader på boligblokken, hvorimod skraldespanden og en stor del af skuret udbrændte.
Det var i første omgang ikke muligt for brandvæsnet at evakuere beboerne via hoveddøren på grund af røg. To af de tre blev derfor hjulpet ud på bagsiden af bygningen, mens det lykkedes at få ventileret røgen tilstrækkeligt ud af opgangen til, at den tredje beboer kunne evakueres ud via hoveddøren.
Slukningsarbejdet tog cirka 2,5 timer. Efterfølgende blev Skadeservice tilkaldt for at udbedre røgskaderne.
Brandårsagen kendes endnu ikke. Men umiddelbart er der ikke meldinger om, at branden skulle være påsat.
Seneste artikler
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Fra franske bjergveje til 40 års levende radio på Sydhavsøerne
Fra lokale ildsjæle til fast følgesvend - Radio SydhavsØerne fejrer 40 år
Flere beboere evakueret under natlig brand
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol