Datacentre på Lolland-Falster er ikke et jobmirakel

Når vi nu ikke skal dyrke roer eller smide flere solceller op, hvad hulen skal vi så finde på? Vi kan jo næppe leve af at rive fredede bygninger ned, så hvem har en god idé?

Jo, datacentre, selvfølgelig. Det er da det, vi skal ha’!

Byg, byg, byg for dælen.

Sådan lyder mantraet fra vores to kommuner, og ja, verden har brug for datacentre. Vores øgede brug af kunstig intelligens kræver helt enorme dataressourcer i et omfang, verden aldrig har set.

På tirsdag inviterer Lolland Kommune så til borgermøde om det datacenter, der er planlagt ved Rødby - og kæmpe respekt for, at Lolland Kommune breder armene ud og hører borgerne.

Projektområdet ved Rødby omfatter cirka 114 hektar syd for Lundegårdsvej mellem motorvejen og jernbanen.

Eller for dem, der ikke er så hektarkyndige, så taler vi om et areal på rundt regnet 160 fodboldbaner …

Og hvordan skal ideen om datacentre på Lolland-Falster - og alle andre steder - så sælges? Jo, arbejdspladser.

300-400 nye arbejdspladser på Nordfalster. Op mod 450 ved Rødby.

Den industrielle genfødsel

Hvis man alene læser salgsmaterialet om de datacentre, der kan være på vej til Lolland-Falster, er det svært ikke at blive begejstret. Milliardinvesteringer, kunstig intelligens, grøn energi og hundredvis af nye job.

Det lyder næsten som den industrielle genfødsel, landsdelen har ventet på.

Men hold nu hovedet en anelse køligt, politikere.

Historien fra andre datacenterkommuner viser, at der er meget langt fra de imponerende beløb, der investeres i beton, servere og strøm, til antallet af mennesker, der bagefter går på arbejde i hallerne.

På Nordfalster opererer Guldborgsund Kommune og GARBE Data Centers med 300-400 permanente arbejdspladser, hvis det planlagte datacenter bliver fuldt udbygget. Ved Rødby står der 390-450 permanente arbejdspladser i kommunens materiale om et muligt datacenter.

Det er store tal.

Så store, at politikerne bør forlange at få dem efterprøvet, før de lader jobløfterne afgøre deres holdning.

Kig på bevisbyrden

For se på resten af Danmark. Ifølge en opgørelse omtalt af NB-Forsyning har Apples datacenter ved Viborg omkring 50 medarbejdere, Googles i Fredericia lidt over 100, Metas i Odense cirka 175, mens Microsofts tre centre på Sjælland tilsammen har omkring 130 fuldtidsansatte. Omkring 450 job i alt hos fire af verdens største teknologiselskaber.

Det betyder ikke, at et nyt og meget stort AI-datacenter på Lolland umuligt kan beskæftige 400 mennesker. Teknologien ændrer sig, anlæggene bliver større, og projekterne er ikke direkte sammenlignelige.

Men bevisbyrden må ligge hos dem, der lover arbejdspladserne.

Obligatorisk læsning

Erfaringerne fra Irland bør også være obligatorisk læsning på rådhusene i Maribo og Nykøbing. Her blev datacentrene i sin tid budt velkommen som en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Men da byggerierne var færdige, viste den varige jobgevinst sig langt mindre end forventet. Politiken beskriver ligefrem, hvordan kritikken rundt om i Europa nu handler om de job, lokalsamfundene troede, de ville få, men som aldrig kom.

Til gengæld bliver strømforbruget stående.

I Irland brugte datacentrene sidste år 23 procent af landets elektricitet og fik elpriserne til at stige. Samtidig advarer forskere om, at de gør klimamålene vanskeligere at nå.

Det er den ligning, politikerne på Lolland-Falster skal tage alvorligt.

Så spørgsmålet er ikke, om datacentre er onde eller gode. Vi har brug for digital infrastruktur, og kunstig intelligens kræver computerkraft.

Derfor handler det ikke om, at vi ikke skal have datacentre på Lolland-Falster. 

Spørgsmålet er, hvilken pris Lolland-Falster skal betale, og hvad landsdelen reelt får igen.