Det er et svigt at kaste kæden, Marie-Louise

Så er handskerne vist taget af i duellen mellem Lolland Kommune og staten.

Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr ville i hvert fald ikke imødekomme Lolland Kommunes ansøgning om 333 millioner. Hun var ikke engang tæt på og landede på 223 af de helt lange.

Mange penge, men stadig så få, at en lettere rystet og chokeret borgmester, Marie-Louise Brehm Nielsen, kalder det en mavepuster.

Et så hårdt stød, at hun igen trækker den hest af stalden, som hun har redet før, nemlig at så kan staten da bare få lov til at administrere Lolland Kommune.

Læs også

Borgmester kalder det en kæmpe mavepuster: - Så må staten sætte os under administration

Så kan Pia Olsen Dyhr få ansvaret for at fortælle ældre og pårørende, hvilke skoler og plejehjem der skal lukkes. Ja, være Lollands de facto borgmester…

Afløst af afmagt

Indtil videre har Marie-Louise Brehm Nielsen brugt tricket i taktisk sammenhæng for at få Christiansborg til at forstå problemets dybde, men nu er den taktiske fordel mere afløst af afmagt.

Jo, det kan stadig være en lille presbold på finansminister Hummelgaard og indenrigsminister Olsen Dyhr, men den bliver mere og mere flad.

I det hele taget er der ikke meget godt at sige om at kaste håndklædet, som Marie-Louise Brehm Nielsen truer med.

Det er skidt for demokratiet og tilliden til de folkevalgte - for hvis de alligevel bare lader staten bestemme, hvorfor hulen skal vi så have noget, der ligner et nærdemokrati?

Selvfølgelig ved borgmesteren og resten af byrådet godt, at det vil være det ultimative nederlag at overlade nøglerne til rådhus og kommunekasse til staten, men de må jo trods alt føle sig presset helt derud, hvor det er den eneste udvej.

I rå tal var hullet i kassen 531 millioner. Staten kom med 223, så er vi på 308. Træk så fra, at kommunen selv har fundet 184 millioner, som meddelt i sidste uge, jamen så er det stadig 124 millioner kroner, der skal realiseres fra det oprindelige sparekatalog og budgetpakker.

Men hov, det var jo på 200 millioner kroner, så hvorfor Marie-Louise Brehm Nielsen ikke vil lade sin administration og sit byråd finde 124 millioner kroner kan virke ubegribeligt.

Spørgsmålet melder sig

Så spørgsmålet melder sig jo: Var det oprindelige sparekatalog blot en skræmmekampagne for at få staten til at hoste op, så man ikke skulle tage stilling til det?

Nok ikke helt så simpelt - og netop de 184 millioner kroner som kommunen fandt kan åbenbart ikke bare sådan uden videre regnes med selvom det letter på næste års budget.

Kommunal budgetplanlægning er kringlet og kompliceret, men det er stadig et svigt blot at kaste håndklædet. Også selvom lokummet brænder.

Et svigt kommer også fra indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. For økonomien, befolkningssammensætningen og byrden for Lolland er ekstrem i sammenligning med resten af landet.

Budgetterne for de kommende år ser sådan ud: minus 439 millioner i 2028, minus 485 millioner i 2029 og 551 millioner i 2030.

Vildt - og derfor løser mandagens overførsel til konto 0001660713 ikke en hujende fis. Ikke på den lange bane - og måske heller ikke på den korte. Ja, der var en milliard kroner til 22 trængte kommuner, men puljens størrelse er jo politisk bestemt.

Ingen juniorminister

Nu er det såkaldte råderum opjusteret igen-igen. Denne gang med 8 milliarder, så det er jo ikke, fordi staten ikke har penge - og Pia Olsen Dyhr er ikke en juniorminister.

Hun er økonomi- og indenrigsminister, medlem af regeringens magtfulde koordinationsudvalg og økonomiudvalg og formand for et regeringsparti.

Jo, hun tramper talentløst rundt i en rådgiversag, men mon alligevel ikke, at hun politisk kunne have udvirket en større pulje, hvis hun mente, det var vigtigt?

Naturligvis - og dermed er der næppe mange i Lolland Kommune, der kan andet end at grine af dette udsagn fra SF-ministeren i forbindelse med uddelingen af særtilskuddet:

"Man skal kunne leve et godt liv i hele Danmark. Det kræver en god skole, et trygt dagtilbud og ordentlig omsorg, når man bliver gammel. Det skal man kunne regne med, uanset hvor man bor. Derfor er jeg glad for, at vi giver en ekstra håndsrækning til de kommuner, der har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen."

Det kan hun jo så passende bevise, når Marie-Louise kaster nøglerne til hende.

Så kan vi andre kigge på endnu et budgetcirkus, mens de langsigtede planer stadig lader vente på sig …