64-årige Lars Brygmann: Jeg er i mit livs forår
Skuespiller Lars Brygmann modtager en Bodilstatuette i Folketeatret i København lørdag den 8. maj 2021. Prisen fik han i kategorien Bedste Mandlige Birolle. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den garvede skuespiller modtog lørdag en Bodil-pris for sin præstation i komedien "Retfærdighedens Ryttere"
Lørdag aften modtog skuespiller Lars Brygmann den første Bodilpris i karrieren.
Det skete i kategorien Bedste Mandlige Birolle. Og den fik han for sin præstation i rollen som hackeren Lennart i action-komediedramaet "Retfærdighedens Ryttere" af den oscarvindende instruktør Anders Thomas Jensen.
Trods en alder på 64 år har Lars Brygmann ikke i tankerne at slå benene op og gå på pension.
- Jeg er i mit livs forår. For jeg er så heldig, at jeg arbejder inden for et fag, hvor alder ikke rigtig betyder noget for at arbejde.
Og der vil altid være bud efter en ældre skuespiller, påpeger Lars Brygmann
- Jeg er oprindeligt uddannet tømrer, og der tror jeg, at pensionstiden ville være nu. Men ved skuespillet kan jeg jo blive ved, siger han og joker så:
- Der bliver jo ikke flere mænd på min alder, tværtimod så falder de jo fra. Så det kan være, at jeg holder ud og bliver den eneste, som kan spille en 95-årige, joker han.
Lars Brygmann fik også en Robert for sin rolle i "Retfærdighedens ryttere".
Til Bodiluddelingen var han oppe mod sin medspiller fra "Retfærdighedens ryttere" Nikolaj Lie Kaas samt Lars Ranthe, Magnus Millang og Thomas Bo Larsen, som alle var nomineret i kategorien for deres præstation i Thomas Vinterbergs oscarbelønnede hit "Druk".
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie