Danske ABBA-fans kan godt begynde at glæde sig. Den succesfulde musical "Mamma Mia" skal nemlig opføres på dansk med danske sangere, skuespillere og dansere.
Musicalen skal spille i Tivolis Koncertsal, og premieren er sat til den 15. oktober næste år. Det vil alt i alt blive til 82 forestillinger.
- Sverige og Norge har set den. Det ville føles meget mærkeligt, hvis ikke også Danmark fik sin "Mamma Mia". Tivoli er det helt rigtige sted til sådan en glædespakke, som "Mamma Mia" er, siger det tidligere ABBA-medlem Björn Ulvaeus.
Hvilke navne, der skal medvirke i musicalen, er ikke afgjort endnu. Der bliver afholdt auditions i september og oktober for både professionelle og amatører, hvor amatørerne får mulighed for at kvalificere sig til at deltage i de professionelles auditions. Producenterne bag den danske opsætning, selskabet PER SE, garanterer, at rollerne vil blive besat af de største navne.
Siden musicalen for første gang så dagens lys i London i 1999 har den været på turné i flere end 200 storbyer verden over. På verdensplan er det blevet til mere end 40 millioner solgte billetter, og musicalen kører stadigvæk for fulde huse på Broadway i New York. I 2005 kom musicalen til Skandinavien, da den blev opsat i Stockholm og Göteborg, hvor omkring en million var inde og se showet i løbet af de to år, den spillede.
Billetsalget begynder i morgen klokken 10 hos Billetnet og i Tivolis Billetcenter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie