Det bliver Amy Adams, der kommer til at spille rollen som Lois Lane i den nye film om Superman, erfarer Hollywood Reporter.
Dermed indskriver Adams sig i rækken af berømte Lois Lane'r: Noel Neill, Margot Kidder, Teri Hatcher og Kate Bosworth.
Som den foretagsomme journalist på avisen Daily Planet kommer Amy Adams til at spille over for den britiske skuespiller Henry Cavill. Rollerne som Superman/Clark Kents adoptivforældre er lagt i hænderne på Diane Lane og Kevin Costner.
Zack Snyder er instruktøren på Warner Bros.-projektet, som får premiere i december 2012.
- Næst efter Superman selv er det spørgsmålet om, hvem der skulle spille Lois Lane, der har optaget fans mest, udtalte Zack Snyder søndag.
- Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at det bliver Amy Adams, der er en de mest alsidige og respekterede skuespillerinder i dag. Hun har alle de kvaliteter, vi elsker hos Lois: Klog, sej, morsom, varm, ambitiøs - og naturligvis - smuk, siger Snyder.
Amy Adams var i år nomineret til en Oscar for sin birolle i "The Fighter".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie