I en spøg foreslog Anders Lund Madsen at hæve licensen. Det har sat en del læsere og seeres pis i kog.
- Sidste uge sagde jeg, at vi bør betale 6000 kroner i licens, og så kan det da nok være, at jeg fik vrede breve, siger Anders Lund Madsen til Ritzau.
I et indlæg på Nationen skriver en mand, at han simpelthen ikke forstår, hvorfor DR og seernes licens skal være "bistandskontor for Madsen". Som reaktion på kritikken vil Anders Lund Madsen gerne korrigere sig selv.
- Jeg synes faktisk, det er lidt fedtet med 6000. 14.000 kroner i licens ville være langt mere rimeligt, siger han og opfordrer folk til at vise lidt storsind.
- Jeg skal jo gerne have råd til at holde ferie med familien i sommerperioden. Og det kan jeg da ikke gøre for kun 6000 i licens, siger talkshowværten, der fredag holder sæsonafslutning på talkshowet "Det Nye Talkshow".
Da der ikke er afsat flere penge, holder Det Nye Talkshow sæsonafslutning.
- Jeg har det fint med at holde pause nu - det bliver en god lang sommerferie - men hvis der var penge til flere shows, så mødte jeg gerne op næste fredag, siger Anders Lund Madsen.
I fredagens program skal journalistpraktikant Thomas Gaardsvig op til en afgørende eksamen, hvor han for første gang skal forsøge sig ud i kunsten at interviewe en rigtig levende gæst live i studiet.
- Hvis han dumper i aften, er han praktisk talt ikke praktikant længere. Det er virkelig spændende, siger talkshowværten og uddyber.
- Det afhænger også af, hvad han trækker. Hvis han trækker den nemme gæst, så er kravene højere, end hvis han trækker den sværere, siger Lund Madsen uden at ville røbe, hvem der er hvem.
Det Nye Talkshow får besøg af den folkekære skuespillerinde Ghita Nørby, DJ'en Master Fatman og den engelske sangerinde Ellie Goulding.
Og så er det tid til den store hestequiz-finalen, hvor hesten Odin skal udloddes.
- Jeg kan godt love, at det bliver på de høje nagler, og i anledning af finalen har vi inviteret hestepigen Tina Lund til at være quizmaster på trods af, at hun lige har fået en øjenoperation.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie