Angelina Jolie hædres for humanitær hjælp
Hendes hjerte har altid blødt for dem, der havde mindst.
Angelina Jolie har rejst verden rundt og besøgt flygtningelejre, adopteret børn fra nogle af de fattigste lande og gjort alt for at skabe opmærksomhed om de mennesker, der lever på kanten af liv og død.
Derfor har Iraks udenrigsminister, Hoshyar Zebari, haft møde med den smukke skuespillerinde i Bagdad for at hædre skuespillerinden og overrække hende en symbolsk gave.
Under mødet opfordrede Angelina Jolie, ifølge Femalefirst.co.uk, udenrigsministeren til at garantere, at de syriske flygtninge, som krydser grænsen til Irak, får nok at spise og tag over hovedet.
Som en del af FN's flygtningeprogram har Jolie besøgt syriske flygtninge både i Irak og i Jordan, hvor hun også opfordrede myndighederne til at tage sig godt af flygtningene.
- Jeg er meget taknemmelig over, at Jordan og de andre grænselande redder så mange mennesker, som ville dø, hvis de blev i Syrien, sagde Jolie under sit besøg i Jordan.
Med tårer i øjnene fortsatte hun sin tale:
- Det knuser mit hjerte, når syrerne spørger efter en løsning på landets problemer, og ingen er i stand til at hjælpe dem, udtalte hun.
Hæderen fra Irak var netop for, at Angelina Jolie er villig til at rejse ud i de udsatte flygtningelejre for at skabe opmærksomhed og rejse mere støtte til flygtningene.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie