Arctic Monkeys gæster Roskilde Festival
Foto: Polfoto/AP
Polfoto/AP
Det populære og efterspurgte rockband Arctic Monkeys vender tilbage til Orange Scene, når de til sommer endnu engang gæster Roskilde Festival.
Britiske Arctic Monkeys har flere gange spillet på festivalen, og på grund af deres meget roste koncerter er bandet et af de mest efterspurgte blandt festivalgængerne, lyder det i en pressemeddelelse.
Arctic Monkeys gæster Roskilde Festival for fjerde gang. Første gang var i 2006, hvor de spillede på Arena. De efterfølgende tre gange har de dog haft fast plads på Orange Scene.
Når de fire gutter indtager Roskilde til sommer, er det bandets eneste festivalkoncert i Skandinavien.
I september udgav Arctic Monkeys, hvad musikbranchen betegner som deres hidtil stærkeste album, "AM".
- Deres nyeste plade er skamrost af anmeldere, og de er vokset på alle tænkelige måder, siden de sidst besøgte Roskilde Festival, siger Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén i en pressemeddelelse.
- Så i 2014 får de en eksklusiv chance for at vise publikum foran Orange Scene, hvorfor Arctic Monkeys er et af tidens største rockbands.
Festivalen har allerede føjet navne som Haim, MØ og Trentemøller til sommerens program.
Roskilde Festival 2014 finder sted i dagene 29. juni til 6. juli 2014.
Newspaq
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie