Beha-familien udvidet med endnu en arving
Emil Midé Erichsen skal finde plads nede i kahytten. Han og kæresten Louise er nemlig blevet forældre igen. Parret har allerede sønnen Hugo på 2,5 år. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Emil Midé Erichsen og kæresten Louise er blevet forældre igen og har dermed givet tv-vært Mikkel Beha Erichsen endnu et barnebarn.
Der er familieforøgelse i farvandet.
Den 31-årige sejler og foredragsholder Emil Midé Erichsen, som både har sat "Kurs mod fjerne kyster" og "Kurs mod danske kyster" på TV2, er blevet far for anden gang.
Det afslører kendissejleren på Instagram med et billede af den lille ny og teksten:
- Hej lillebror.
Det var også på det sociale medie, at han i slutningen af maj indviede sine følgere i, at endnu en arving var på vej.
- Til sommer skal jeg også finde plads til en lille en foran. Vi glæder os alle tre helt vildt til at møde det lille menneske, skrev Emil Midé Erichsen blandt andet til et billede, hvor han bærer sin søn, Hugo, på ryggen.
Passion for sejllads er givet endnu en generation videre. Lille Hugo har nemlig allerede været med familien på tur på Wallenberg i programmet "Kurs mod Nord".
Hugo, som kom til verden for 2,5 år siden, har Emil Midé Erichsen også sammen med kæresten Louise.
Parret har kendt hinanden siden gymnasiet, men det var først, da sejleren inviterede hende med om bord på skibet Havana, at det for alvor slog klik, og de blev kærester.
Emil Midé Erichsen er søn af tv-værten Mikkel Beha Erichsen. Og så er han barnebarn til eventyrer, søfarer og forfatter Troels Kløvedal, som var kendt for sine sejladser med Nordkaperen.
Emil Midé Erichsen har over tre år sejlet jorden rundt med sin lillebror Theis Midé Erichsen og siden holdt foredrag om sine eventyr. Han har også prøvet kræfter med jobbet som sejlsportskommentator ved OL i Rio sammen med sin far.
Men på trods af de eventyrlige oplevelser er det rollen som far, der har betydet mest, har han fortalt til Vores Børn.
- Det har været det største at blive far til Hugo. Jeg har jo været skruk, siden jeg var 20. Jeg har altid drømt om at få børn tidligt. Min far var 23, da han fik mig, så jeg er vokset op med en ung far. Og jeg har altid gerne selv villet have børn tidligt. Jo tidligere, jo bedre i virkeligheden, sagde han til magasinet.
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/CSecVBesAQs/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie