Beyonce afslører: Destiny Child er klar med nyt musik
Foto: DIANE BONDAREFF/AP
AP/POLFOTO
Det er otte år siden, at den succesrige trio Destiny Child sidst udkom med nyt originalt musik.
Men nu er der atter godt nyt til dem, der har savnet at høre Beyonce Knowles synge med veninderne Kelly Rowland og Michelle Williams.
Ifølge torontosun.com melder pigerne sig nemlig tilbage i kampen med et nyt album, der ikke blot samler deres mest romantiske numre op igennem tiden, men også indeholder en ny single produceret af hitmageren Pharrell Williams.
- Jeg er så stolt af at kunne meddele, at der nu udkommer det første originale musik fra Destiny Child i otte år, skriver Beyonce på sin hjemmeside.
Destiny Child havde kæmpe succes med deres "Independent Women"-mission i årene 1997 til 2005.
De valgte dog at tage en pause fra gruppen til trods for, at de stadig havde stor succes som en trio, fordi de ønskede at forfølge deres individuelle solokarrierer.
Her har Beyonce klaret sig bedst og ryddet bordet med utallige hits.
Og nyheden om et nyt album fra trioen kommer, netop som hun er i gang med at forberede sin optræden til Super Bowl, der finder sted den 3. februar.
Så nu går rygterne på, at Rowland og Williams vil optræde sammen med hende under den store begivenhed.
Det må tiden så vise, om der er hold i.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie