Bieber sagsøgt af paparazzo
Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/AP
AP/Polfoto
Det er hårdt at være kendis i Hollywood.
Det må popdrengen Justin Bieber - som mange andre berømtheder - nu sande.
Det 19-årige teenage-idol er netop blevet sagsøgt af en paparazzo efter en konfrontation i maj sidste år.
Det skriver E! News, som er i besiddelse af de retslige dokumenter i sagen.
Sagsøgeren er fotografen Jose Osmin Hernandez Duran, der sammen med en gruppe paparazzi forsøgte at få et lovligt billede af Bieber med den daværende kæreste Selena Gomez, mens de shoppede i et center i området Calabasas, Californien.
Anklagen går på, at Justin Bieber havde råbt 'skrid' til de folk, der havde samlet sig om parret, mens han havde forsøgt at manøvrere sin Mercedes ud fra parkeringspladsen.
Herefter var han gået ud af bilen mod Duran og havde sparket ham i ribbenene og havde slået ham 'hårdt' i ansigtet. Justin Bieber havde skubbet fotografen mod en parkeret bil. Imens sagde fotografen ifølge anklageskriftet:
- Justin, du behøver ikke at gøre det her.
Anklagen går videre på, at Selena Gomez havde forsøgt at stoppe sin vrede kæreste, hvorefter parret kørte væk i deres bil. De vendte dog tilbage for at lede efter Gomez mobiltelefon, hvorefter hun, ifølge anklagen, undskyldte optrinnet over for Duran.
Episoden blev efterfølgende anmeldt til politiet i Los Angeles, som dog ikke valgte at sigte Justin Bieber.
Jose Osmin Hernandez Duran har alligevel valgt at sagsøge popikonet for et 'uspecificeret økonomisk beløb', skriver E! News.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie