Blachman: I finder ingen bedre end mig
Foto: Mogens Flindt/Polfoto
Mogens Flindt/Polfoto
Seertallene har mildest talt været skuffende i DR's nye satsning "Mentor", der har Thomas Blachman ved roret.
Men det giver ikke den skaldede meningsmaskine søvnløse nætter, og derfor har han heller ikke været sen til at takke ja til endnu en sæson som X Factor-dommer.
- Jeg vil til hver en tid bøje mig. Hvis de kan finde en, som kan gøre det bedre end mig, skal jeg være den første til at gå, siger Thomas Blachman til Newspaq.
Men det er efterhånden svært at tænde for en af DR's kanaler fredag aften uden at billedet af Thomas Blachman toner frem. Han er her, der og alle vegne. Men det får ham ikke til at frygte, at seerne får for meget af ham.
- Selvfølgelig er der en masse, der synes det er fedt at prøve at få mig ned med nakken. Jeg har lige læst, at halvdelen af befolkningen er trætte af mig. Men mit ego kan fandeme sagtens kompensere for den halvdel, siger han.
- Så længe DR med egne ord ikke kan undvære mig, bliver de ved med at give mig et rum at gå ind i. Og det må jeg bare opsøge, fortæller han.
Hans eget program Mentor er ikke blevet den succes, som mange havde regnet med. Men de lave seertal tager Blachman med vanlig selvsikkerhed.
- Jeg er ikke for fin til at spille med de gamle bands, selv om jeg er kommet med i nogle nye. Det er i sig selv et budskab.
- Jeg kan levere både de højeste og de laveste seertal. Jeg kan lave programmer, som får hele nationen til at eksplodere i provokation. På den måde er jeg et fuldstændig enestående individ. Du finder ikke en anden, der kan få folk op af stolene, som jeg kan.
- Uden folk som mig, kan vi lige så godt begynde at kede os alle sammen.
Når DR til januar sender syvende sæson af X Factor, er Thomas Blachman med som dommer for sjette gang. Han har endnu ikke ført nogle deltagere til tops i konkurrencen.
Newspaq
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie