Bon Jovi om overdosis: Det kom som et chok
Foto: Chris Pizzello/AP
AP/Polfoto
Da Stephanie Rose Bongiovi blev fundet livløs af en overdosis på et kollegium i New York, kom det som et chok for hendes far, sangeren Jon Bon Jovi, der dog kan glæde sig over, at hans datter blev fundet tidsnok til at redde livet.
Men han fortæller nu, at han ikke anede, at hans datter var misbruger - og slet ikke, at hun var så langt ude, at hun kunne finde på at tage en overdosis.
- Jeg er lige så chokeret som alle andre forældre ville være, for jeg anede det ikke, siger han ifølge femalefirst.co.uk.
Hans datter er nu på hospitalet, hvor hun får den hjælp, hun har brug for.
- Stephanie er en fantastisk unge, og hun får gode karakterer. Hun går på en god skole, og alt omkring den er idyllisk. Hun klarede sig godt, men nu er hun pludselig ramlet ind i en nedtur, siger han.
Han er dog sikker på, at hun nok skal klare sig og få det godt igen.
- Vi har omgivet hende med den bedste hjælp og med masser af kærlighed. Og så må man prøve at komme videre, og det er dét, vi gør, siger han.
Bon Jovi skal efter planen spille koncert i Parken i København til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie