Britisk kronprins valgt som næste Commonwealth-leder
Prins Charles bliver den næste leder af Commonwealth-samarbejdet. Det har regeringslederne i samarbejdet valgt. Foto: Scanpix/Dominic Lipinski
Scanpix/Dominic Lipinski
Prins Charles skal også overtage ledelsen af Det Britiske Statssamfund efter sin mor, dronning Elizabeth.
Ud over kronen i det britiske kongehus og rollen som statsoverhoved for Storbritannien skal prins Charles også arve positionen som leder af Commonwealth-samarbejdet efter sin mor.
Det oplyser regningslederne i Commonwealth-samarbejdet i en fælles udtalelse fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Commonwealth-samarbejdet bliver også kaldt Det Britiske Statssamfund. Det er en sammenslutning af 53 lande, hvoraf langt de fleste har en fortid som britiske kolonier.
Landene er fordelt på næsten alle kontinenter og er hjem for 2,4 milliarder indbyggere.
Til daglig ledes organisationen af Commonwealth-sekretariatet i London. Det blev oprettet i 1965 og bistår med demokratiopbygning, regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder.
I dag leder den britiske dronning samarbejdet. Men der står intet sted, at titlen skal gå i arv. Det er medlemslandenes regeringsledere, der vælger, hvordan samarbejdet skal ledes.
Lederen af den britiske opposition, Labour-leder Jeremy Corbyn, har foreslået, at lederposten går i rotation mellem landene.
Canadas premierminister, Justin Trudeau, erklærede sig tidligere som tilhænger af at overdrage posten til prins Charles. Også Grenada og Malta har offentligt erklæret støtte til prins Charles.
Det står ikke klart, om prins Charles arver positionen som leder af Commonwealth samtidig med kronen, eller om de to ting kan ske adskilt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie