Britney afslører dansk intimmode på catwalken
Britney Spears kommer til Danmark for at vise sit nye undertøj frem senere på måneden. Foto: free/Andy Kropa
free/Andy Kropa
Den amerikanske popprinsesse Britney Spears præsenterede sin nye undertøjskollektion fra Change på catwalken til New York Fashion Week.
"Intimate Britney Spears" er navnet på det amerikanske popidol Britney Spears nye undertøjskollektion, som sangerinden har udviklet i samarbejde med det danske undertøjsfirma Change.
Lidt intimt blev det da også, da den blonde sangerinde tirsdag præsenterede det kropsnære design på catwalken under modeugen i New York, USA.
Britney Spears selv var iført en tætsiddende, rød buksedragt, da hun gik på catwalken for at præsentere sin kollektion, mens en håndfuld veldrejede modeller fremviste de blonderede gevandter.
- Det her er noget, jeg er meget passioneret omkring og har arbejdet på de sidste 2,5 år. Jeg håber, I vil nyde det ligeså meget, som jeg gør, sagde Britney Spears blandt andet i sin korte tale til New Yorks modepublikum.
Den danske undertøjsfabrikant Change har indgået en 20-årig samarbejdsaftale med den amerikanske sangerinde. Britney Spears får indflydelse på designprocessen og udviklingen af kollektionen, som også vil bære hendes navn.
Tøjet, som altså blev afsløret i New York tirsdag, lanceres desuden ved en stor modeevent i København torsdag den 25. september. Her vil den amerikanske sangfugl ligeledes være til stede for at præsentere sit nye design.
Se Britney Spears egne billeder fra afsløringen i New York her: https://twitter.com/search?q=%23IntimateBritneySpears&src=hash&mode=photos
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned