Chris Martin åbner op om Paltrow-brud
Coldplay-forsangeren, Chris Martin, fortæller for første gang om sine oplevelser med at blive skilt fra skuespilleren Gwyneth Paltrow
"Conscious Uncoupling" eller "bevidst adskillelse" er takket være skuespiller Gwyneth Paltrow og sanger Chris Martin blevet et populært begreb i Hollywood, når det handler om at bevare en god relation efter skilsmissen.
Men på trods af parrets offentlige fremlæggelse af deres skilsmissestrategi, har de to berømtheder hidtil holdt tand for tunge, når det handler om deres helt personlige oplevelser med at skifte civilstatus fra "gift" til "enlig".
Nu bryder Chris Martin imidlertid tavsheden og fortæller i et eksklusivt interview til det australske radioprogram, 2DayFM's Rove and Sam, hvordan han oplevede at blive skilt fra sin berømte ekskone.
Her fortæller Chris Martin, hvordan bruddet tillod ham at blive afklaret med, "hvor jeg er gået skævt i forhold til den måde, jeg ser verden på".
- Jeg gik igennem nogle store forandringer, dem kender alle til, fortæller Coldplay-sangeren til de to debuterende radioværter.
- For et par år siden var jeg et virkelig skidt sted i mit liv, hvor jeg følte mig nedtrykt og forvirret. Nogle venner forærede mig en bog og et digt, og de to ting igangsatte den her rejse, hvor jeg nu bare føler mig lykkelig over at være i live, fortæller han.
- Det lyder måske lidt forsimplet, men pludselig føler jeg mig meget taknemmelig for at være i live. Det er virkelig herligt, hvis det også er det, jeg udstråler, siger han.
Efter skilsmissen, som parret offentliggjorde på deres fælles blog i 2014, har Chris Martin og Gwyneth Paltrow bevaret et nært forhold og er tæt forbundne i deres fælles indsats som forældre for børnene Apple og Moses.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned