I fredagens X Factor-liveshow måtte Thomas Blachman lide den tort at skulle sende en af sine egne deltagere hjem. Valget faldt på Ercan, og Blachman var ikke i tvivl. Men for dommerkollega Mich "Cutfather" Hansen vil det være alt andet end en nem beslutning.
- At skulle vælge mellem to af mine egne er absolut det værste, jeg overhovedet kan forestille mig i de her programmer. Det må ikke ske, så dør jeg simpelthen, siger han.
I de to første liveshows er Babou, Rasmus og Sarah strøget lige igennem, og "Cutfather" håber, de kan fortsætte de imponerende takter. For ifølge den altid smilende dommer vil han være i syv sind både personligt og professionelt, hvis valget står mellem to af hans.
- Det vil næsten være som at skulle sige til et af sine børn, at man foretrak den anden. Det vil være hæsligt, for jeg har virkelig ingen favorit. Mine deltagere er meget forskellige og har så meget at byde på hver især, siger han.
Beslutningen om at skulle smide en af sine egne deltagere hjem bliver ikke gjort nemmere af, at dommere og deltagere kommer meget tæt på hinanden i løbet af X Factor. Især i den unge kategori optræder dommeren tit som en slags reservefamilie.
- Vi snakker sammen næsten hver dag og bruger bare rigtig meget tid sammen. Jeg beskytter dem og forsøger at fokusere på det vigtigste. Det, der foregår på scenen. Jeg prøver efter bedste evne at skære alt det virvar væk, der foregår udenom, siger "Cutfather".
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie