Derfor blev Tarantino ikke skuespiller
Han dukker op i de fleste af sine egne film - faktisk er det lidt hans signatur. Og drømmen om at blive skuespiller var der da også for den verdensberømte instruktør, Quentin Tarantino.
Men det blev altså ved drømmen for "Pulp Fiction"-instruktøren, der ellers en overgang - mens han var kæreste med den Oscar-vindende skuespillerinde Mira Sorvino - virkelig prøvede at få gang i karrieren foran kameraet.
Han havde endda givet sig selv en større rolle i Kill Bill-filmene, men valgte at koncentrere sig om at instruere.
- Jeg havde kamptrænet og alt muligt, men det var så stor en film, at det krævede, at jeg brugte al min energi bag kameraet, siger han til Playboy Magazine.
- Jeg besluttede mig for, at hvis jeg skal være på et filmset, så skal det være mit filmset med mig som instruktør, siger han.
- Jeg vil ikke være skuespiller i en andens film. Folk skal ikke faxe mig papirer, hvor der står, hvornår jeg skal møde, og hvad jeg skal lave, siger han.
Tarantino er blandt andet at finde i filmene "Inglorious Basterds" og "Death Proof", som han selv står bag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro